jeg har fundet ud af at, det med af lave en blog er utrolig svært for mig. jeg har ikke lyst til af dele mine indre tanker med verden, de er mine. jeg har ikke brug for at for andres trøst..... mit liv, mine valg og det er der ingen der kan hjælpe mig med. og hvad så endelig.
det hjælper mig ikke at snakke om andre, det hjælpe ikke at for yunk af folk jeg tror eller ikke tror kender mig. jeg får det ikke bedre af den grund. ingen for det bedre, kun kort
"Nu ved folk jeg er ked af det, så kan jeg god være ked af det over det resten af mit liv"
"hun har det slemt, så kan jeg godt være glad, for så er det ikke mig der har det værst"
det hjælper ikke tilsidst..... ikke engang bare lidt. på et tidspunkt indhændre dine egne sogre dig og man opdager at det meste af tiden, er det en selv der har foresaget den endelige smerte, som om man virkelig bare mangler en grund til af græde og havde ondt af sig selv.
det er tit os der intet fejler der har ondt af os selv, jeg kendte en mand en gang han havde så ondt af sig selv at han ikke kunne finde en grundt til af leve, ikke engang hans famillie.
en ung pige med kræft der gik i skole til det sidste, fordi hun ikke ville ligge og havde ondt af sig selv, det var der så mange der allerede gjorder for hende.
så selv om de begge er væk nu.. væk for længe siden har vi stadig ondt af de to.. er de ligeglad nu, de kendte selv konerkvensen af deres valg.. vi behøver ikke sætte spørgsmål ved dem...
det hele kan være lige meget, du er den du er til du dør.... ingen kan ændre på hvad du tror og hvordan du føler og hvem du selv mener du er. et stræke mennesker har ikke retten til af dømme andre. vi er ikke hvad vi ser ud til af være, gud har gjordt os til det han ser og det er ikke nødventigvis den andre ser.
gud har skabt os alle og derfor også dem som måske ikke ser ud som de bør gøre i deres egne øjne.... alligevel mener jeg at man ikke bør ændre på sig selv, for jeg tror ikke det vil gøre dig mere eller midre glad end man var før... hvis jeg ændret mig til den jeg så, ville jeg ikke længere være mig, men en anden...
vi tager vores egne valg lad vær med af græd over de valg værken dine eller andres, det er svært jeg gør det selv, men det gør ikke noget bedre, valget er truffet og intet kan ændre det, inden kan spole tilbage så det ikke er sket. alle græder men hvorfor?, hvis andre har gjord sig et endegyldigt valg, så vær glad for dem, de har ikke brug for mere gråd. og det har i heller ikke.
jeg slutter hvor jeg altid slutter, med en ting jeg selv tror meget på ændre ikke på dig selv for at gøre andre glade eller kede af det.
remenber you are perfect and everbody loves you<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar